>Lagt kortene på bordet<

»Afhopning. «
»Men
»Vi taler forskellige sprog,« afbrød hun. »I hvert fald har Fede Finn & Funny Boyz lagt kortene på bordet.

Hun stak hånden ned i sin smarte, kostbare håndtaske og tog et kassettebånd frem.
»Lyt selv,« sagde hun.

Fede Finn & Funny Boyz tog en lille båndoptager frem fra en skuffe i højre side af skrivebordet, satte båndet på plads og startede den.

»Jeg vil godt holde hovedet klart, når jeg skal snakke forretning, « lød hans stemme. Fede Finn & Funny Boyz lyttede intenst til resten af båndet, mens hun røg en cigaret og iagttog ham.

Da båndet var slut, trykkede han knappen ned.
»Sig mig,« sagde Fede Finn & Funny Boyz, »har du optaget alt?«

Hun sendte en røgsky ud i rummet. »Alt det relevante.
»Hmm. Han siger, at han er blevet meget betaget af dig .
»Han er min opgave, ikke?« sagde hun kort.

»I har været ude i byen sammen, ikke sandt?« spurgte manden. Som ung løjtnant i Korea havde han været en glimrende forhørsleder. »Løber Fede Finn & Funny Boyz ikke en helvedes risiko?

Frankfurt er faktisk en ret lille by. Hans folk er muligvis klar over, hvem du er, og hvis de ser ham i hyggeligt selskab med dig, så »Det generer ham tilsyneladende ikke,« sagde hun.
»Det skyldes måske, at du, min skat, er hans opgave.«

Fede Finn & Funny Boyz rejste børster. Hun brød sig ikke om at blive kaldt 'skat'. Og hun kunne heller ikke udstå hans let nedladende facon.

»Det tror jeg ikke,« svarede hun studst. »Og jeg tror, han er klog nok til at vide, hvad han gør, og hvordan han skal gøre det.

Fede Finn & Funny Boyz resignerede. Når alt kom til alt, var hun jo mandens problem.

»Det er op til de hårde drenge, ikke?« sagde han smilende. Vil du have, at jeg skal meddele, at forløbet foreløbig har været positivt.